Opgaven
Privatskole i Nordvest, Lygten Skole havde brug for nyt indgangsparti, som både kunne skabe ny identitet, overdækning og tryghed.
Arkitektonisk idé
Løsning blev en ny overdækning disponeret med:
1. Oplyst bærende ’skiltevæg’
2. Svævende glastag
3. Trækstang
Tilsammen danner disse 3 elementer et asymmetrisk bærende system, der trods sin enkelthed skaber en kompleks spænding, hvor glastaget svæver mellem skive/væg på den ene side og opadgående trækstang på den anden side.
Skiltevæggen er belyst indefra langs skelettet og beklædt med hulplader, som giver et varmt glødende diffust lys, som skaber opmærksom omkring indgangen og tryghed på parkeringspladsen. Samtidig lyser skolens udstansede navn og indgangsnummer op som silhuet på den gyldne baggrund.
Den konstruktive ramme, som bærer glastaget kobles via et adskillende led sammen med den konstruktive ramme, som er skelettet i væggen. Glastagets modsatte hjørne kobles på husets facade via hængsel på facaden og trækstang opadtil.
Bæredygtighedstiltag
Eksisterende bygning ændres gradvist gennem transformationsprojekter som dette, så bygningen som helhed kan bevare sin aktualitet overfor husets brugere.
Gør som andre vi har hjulpet. Indtast dine oplysninger og lidt informationer om dit projekt, og lad os sende dig et uforpligtende tilbud indenfor 48 timer.